
Demo
Ambitiøs og operationel digital strategi
Info:
- Organiser:Dis-play
- Price:Gratis
Visionen er lagt. Ambitionerne er skyhøje. Alle er klar.
Men er den digitale strategi på plads, og er den operationel?
- Hvad er de vigtigste kontaktpunkter med kunderne?
- Hvordan balancerer man mål, ressource, kompetencer og abitioner i en digital strategi?
- Hvordan undgår vi at falde tilbage i vante gænger efter det første ’buzz’ har lagt sig?
- Hvordan eksekverer man egentlig Omnichannel?
- Hvordan eksekverer man komplekse brugerrejser?
- Hvordan operationaliserer man strategien?
Denne morgen-briefing klæder dig på til at skabe en sammenhæng mellem organisationens formåen og digitale ambitioner - og vi ser på hvordan man kan afdække huller mellem strategi og eksekvering I organisationen. Vi giver vores bud på en operationel strategiproces samt deler ud af vores erfaringer med konkret implementering af strategi for en række stærke brands i Danmark.
Vi glæder os til at se jer!
Seminaret henvender sig især til topledere samt ledere indenfor marketing, kommunikation og salg.
Agenda
8:45 - 9:00 Registrering og morgenkaffe
9:00 Velkomst og introduktion
9:10 Hvad kendetegner en god digital marketing-strategi?
Du har (måske) din digitale strategi på plads og skal i gang med at implementere den.
- Men hvad indeholder strategien?
- Har du intern forankring og business casen godkendt?
- Er der c-level opbakning og hvordan får du det?
Vi giver vores bud på en operationel strategiproces og ser på, hvordan vi styrer processen hele vejen igennem transformationen. Vi deler ud af vores erfaringer med konkret implementering af strategi for en række stærke brands i Danmark.
9:35 Altid med udgangspunkt i kundene
Den digitale strategi skal altid tage udgangspunkt i brugerne og deres interaktioner med virksomhedens touch points. Her får du indblik i:
- Hvordan der arbejdes med målgrupper og segmenter
- Hvordan man arbejder med- og prioriterer kunde kontaktpunkter
- Hvordan der udvikles brugerrejser til konkret brug.
- Hvordan man implemeterer de nye digitale arbejdsgange internt.
10:10 Pause
10.20 Operationalisering af strategien
En strategi skal kunne bruges i praksis. Det er ikke meningen at den skal havne i skuffen. Den skal ses som et dynamisk værktøj som skal operationaliseres. Det gøres bl.a. ved hjælp af definering af KPIer samt processer, der sikrer en daglig arbejdsgang med disse.
Vi hjælper dig til at reflektere over og vælge de rigtige mål, og vi introducerer jer for værktøjerne til at måle på dem, så I løbende kan optimere og dokumentere forretningsværdien - og ikke mindst få midler og kompetencer tildelt.
11:00 Afrunding
Morgen-Briefingen er gratis – men ved udeblivelse faktureres kr. 750,-