Morgen-Briefing
B2B Inbound Marketing: Why, how and what?
Info:
- Organiser:Pravda
- Price:Gratis
Inbound marketing er ”det nye sort” i mange B2B-virksomheder
Og med god grund. Det er en enestående måde at (gen)tænke marketing, hvor trafik, leads og salg bliver bundet intelligent og effektivt sammen i ét system på virksomhedens website. Gevinsten er målbar og mærkbar effekt på marketings indsatser og synlige resultater i form af topkvalificerede leads.
I USA er inbound marketing mange steder mere reglen end undtagelsen, mens mange virksomheder herhjemme først er ved at tage de indledende skridt.
Til morgen-briefingen sætter vi derfor intensivt fokus på følgende spørgsmål:
- Hvorfor inbound? Hvad er den reelle værdi?
- Hvordan gavner det mig og min virksomhed?
- Hvordan fungerer det i praksis? Hvad er tidshorisonten og investeringen?
- Hvad er udfordringerne? Og hvordan optimerer vi arbejdet?
Morgen-Briefingen henvender sig især til ansvarlige og beslutningstagere inden for marketing, branding, kommunikation og salg i B2B-virksomheder. Programmet er desuden relevant, uanset om inbound marketing er uberørt land eller et velkendt forretningsben.
Agenda
8:45 - 9:00 Registrering og let morgenmad
9:00 Velkomst og introduktion
9:10 - 9.55 Inbound marketing: Det store why
Du får indsigt i, hvorfor inbound marketing er blevet ét af de vigtigste og mest omtalte marketingværktøjer i disse år. Du får lavpraktiske svar på, hvad inbound-filosofien går ud på, og hvordan I skaber det helt rigtige mindset til arbejdet – uden at vælte organisationen.
09:55 - 10.05 Pause
10:05 - 10.55 Inbound den virkelige verden: Rigtige cases. Rigtige resultater.
Få danskere har så meget praktisk erfaring med inbound marketing som dagens oplægsholder, og i dette segment deler han ud af praktisk viden, ægte erfaringer og gode råd i dette segment. De gode idéer, de dumme ”fejl” og det hårde arbejde gennem mange år bliver kogt ned til en kondenseret række af indsigter, som kan betyde forskellen på succes og spildt arbejde i jeres virksomhed.
10:55 - 11.00 Pause
11:00 - 12.00 Kom sikkert og succesfuldt videre
Få de bedste erfaringsbaserede anbefalinger til, hvordan næste step af inbound marketing kan finde sted i jeres virksomhed. Få svar på, hvor mange ressourcer I skal sætte af, hvilken investeringsgrad, der skal til, og hvornår resultaterne begynder at komme.
Hvor, hvornår og hvem?
Morgen-Briefingen afholdes af Inbound Manager, Lars Ørhøj, som er én af landets største kapaciteter på området – og én af en lille håndfuld danskere, der har arbejdet i dybden – og fra bunden og op – med inbound marketing gennem flere år bl.a. hos iPaper og Visiolink.
Der serveres en let morgenanretning og te, kaffe og juice i tidsrummet.
Morgen-Briefingen er gratis – men ved udeblivelse faktureres kr. 750,-