
Morgen-Briefing
Bliv bedre til projektledelse i marketing
Info:
- Organiser:Mentorix
- Price:Gratis
Skab lønsomhed gennem solid projektledelse!
Internationale tal viser, at op imod 70% af alle projekt-investeringer reelt giver underskud. Hvorfor? Undervurderer man simpelthen selve projektledelsen? Noget tyder på det.
Denne Morgenbriefing giver dig indsigt i, hvad projektledelse er. Hvordan du skaber en god projektkultur, og hvad du eller dine medarbejdere skal kunne, for at lede projekter effektivt.
Deltag, hvis du oplever disse ting i jeres marketingafdeling:
- Projekter går over tid
- Projekter overskrider budgettet
- Projekter leverer ikke den lovede/ønskede funktionalitet
- Projekter realiserer ikke den gevinst, I var ude efter
- Projekter går bare i stå
- I har for mange projekter i gang
Du vil lære at genkende symptomer på:
- Uheldig projektkultur
- Uhensigtsmæssig projektledelse
- Projektoplæg, der er dømt til at mislykkes
Og du vil få nogle idéer til, hvordan jeres virksomhed – og ikke mindst marketing – kan blive bedre til at gennemføre projekter og høste frugterne.
Seminaret henvender sig især til mellemledere, marketing-beslutningstagere, salgsledere og marketing-projektledere.
Agenda
08:45 - 09:00 Registrering og morgenkaffe
09:00 - 09:05 Velkomst og introduktion
09:05 - 09:35 Hvad er et projekt?
Det lyder næsten for banalt. For alle ved vel, hvad et projekt er? Alle har måske deres egen idé, men alene uenighed om, hvad et projekt er, skaber mange problemer.
I dette indlæg kigger vi på fundamentet. På, hvordan man støber et projekt, der har en mere end fair chance for at lykkes. Du lærer blandt andet:
- Definitionen på et projekt
- Hvordan øger man sandsynligheden for succes?
- Hvad er et rigtigt projekt-mindset?
- Hvordan kan man som leder se, om et projekt er startet rigtigt?
- Hvordan skaber man den rigtige:
- Målsætning?
- Styregruppe?
- Organisering i øvrigt?
- Hvad er Business-As-Usual, og hvad er et projekt? Og hvad er forskellen?
Indsigt i projektledelse på konceptniveau er nødvendig for at kunne gennemføre projekter – og for at kunne vurdere projekter.
Indlægsholder: Andreas Trautner, Seniorkonsulent, Mentorix
09:35 - 10:10 Den gode projektkultur
Nogle virksomheder har en evne til at lykkes med sine projekter. Produkter kommer på gaden – til tiden. Kampagner bliver kørt snorlige og opnår de forventede resultater.
Hvad er det, som kendetegner den gode projektkultur? Hvad kan vi lære af de bedste? Hvordan opnår man som leder, at:
- Styregruppen faktisk føler, at de styrer projekterne
- Man undgår silo-tænkning
- Man ikke sætter projekter i gang, som ikke bliver til noget
- Man kommer i mål med projekterne
Det er ikke kun den enkelte projektleder, der skal fungere. Det skal hele projektkulturen i en virksomhed eller en marketingafdeling.
I dette indlæg lærer du blandt andet, hvordan du kan evaluere jeres evne til at arbejde på projekter. ”Er vi så gode, som vi tror?”
Indlægsholder: Andreas Trautner, Seniorkonsulent, Mentorix
10:10 - 10:20 Pause
10:20 - 10:50 Sådan bliver man en god projektleder
Spørger man den enkelte projektleder, vil man ofte høre en del frustrationer:
- ”Jeg har ikke et rigtigt mandat”
- ”Jeg bliver kørt rundt i manegen”
- ”Jeg har ikke de nødvendige informationer”
- ”Jeg mangler ressourcer”
Selv om oplevelsen er sand nok, bunder mange frustrationer i, at projektlederen ikke har de nødvendige forudsætninger. I dette indlæg ser vi på, hvordan man gennem uddannelse kan udvikle projektlederens:
- Mindset
- Færdigheder
- Værktøjer
Få et overblik over muligheder og et indblik i, hvordan man kan skræddersy udviklingsprogrammer for den enkelte.
Indlægsholder: Andreas Trautner, Seniorkonsulent, Mentorix
10:50 Afrunding v. Kenny Munck, Stifter og chefkonsulent, Mentorix
Seminaret er arrangeret af Mentorix, en kursusvirksomhed med speciale i udvikling af projektledere. Virksomheden er akkrediteret af ATO (Accredited Training Organisation) og ACO (Accredited Consulting Organisation) af APM Group i England.
Morgen-Briefingen er gratis – men ved udeblivelse faktureres 750 kr.