
Morgen-Briefing
Digital ROI på tværs af kanaler
Info:
- Organiser:Dis/Play
- Price:Gratis
Mange kanaler giver meget arbejde – er det investeringen værd?
Lær at prioritere dine aktiviteter og optimere jeres multi-channel resultater …
Multi-channel Marketing har med god grund 653.000 hits på Google. For kundernes medie-adfærd er blevet så kompleks, at vi som marketers må arbejde med flere kanaler på samme tid. Hvordan man gør i praksis med begrænsede budgetter og headcounts er, hvad dette seminar handler om.
Ved at deltage får du en konkret og praktisk tilgang til at optimere Multi-channel (eller Omni-Channel) Marketing. Med konkrete tips såvel som vejledning i at skabe et strategisk fundament at bygge din indsats på.
Seminaret henvender sig især til topledere og marketing beslutningstagere.
Agenda
08:45 - 09:00 Registrering og morgenkaffe
09:00 - 09 05 Velkomst og introduktion
Samt præsentation af dagens indlægsholdere:
Anette Hasling Jæger, eCommerce Director
Thomas Sofienberg, Digital Director
09:05 - 09:35 Digital strategi på 3 uger
En strategi er nødvendig for at kunne prioritere. Kunsten er at gøre strategien enkel, klar og operationel, så den bliver brugt. Har du en digital strategi? Ellers kan du få input til at udvikle én her. Med udgangspunkt i DROI (Digital Return on Investment) modellen, præsenteres en overskuelig proces med punkter som:
- Digitalt ambitionsniveau?
- Målsætninger og KPI’s?
- Prioritering?
- Fra outline til operationel roadmap
- Hvornår skal man bruge bureau og hvornår udvide med headcounts?
En velgennemtænkt strategi skal være det grundlæggende aktive redskab, i jagten på at skabe return on investment. I dette indlæg får du et bud på at arbejde med digital strategi i en forretningsmæssig kontekst.
09:35 - 10:10 Multi-channel with a purpose
Sat på spidsen kan en dialog om multi-channel markedsføring i en virksomhed lyde sådan:
- Har vi en hjemmeside? Ja
- Er vi på Google Adwords? Ja
- Bruger vi e-mails? Ja
- Bruger vi de sociale media? Ja
- Hvordan versionerer vi content i de forskellige media? Øh …
Multi-channel markedsføring er med god grund det nye sort. Men multi-channel bliver også sort snak, hvis man ikke skaber relevans for kunden med udgangspunkt de enkelte kanalers natur. I dette indlæg ser vi blandt andet på, hvordan du kan skabe content, der fungerer i den enkelte kanal – og som skaber synergi med indholdet i de andre kanaler. Og vi stiller skarpt på, hvordan content kan bidrage til at skabe resultater, ikke kun engagement.
10:10 - 10:20 Pause
10:20 - 10:50 Evaluering- og valg af platforme
Marketing anno 2015 bygger på tekniske platforme: CMS, E-mail marketing, Content-management, Marketing-automation og flere andre som holder styr på data i de forskellige kanaler.
Så en kontinuerlig evaluering af teknologiske platforme er et must i den evige optimerings-proces. Lige fra overordnede tekniske spørgsmål som ”Hvad kan dette system?” og ”Hvordan integrerer det med vores back-end systemer?” Til lavpraktiske spørgsmål som ”hvor mange programmer og browsere, skal vi have åbne på samme tid for at eksekvere en kampagne, før det begynder at blive contra-produktivt?”.
I dette oplæg vil du se, hvordan du kan vurdere tekniske platforme på parametre som blandt andre:
- Passer vores nuværende platform til vores forretningsstrategi?
- Hvilke ressourcer bruger vi på hver enkelt platform?
- Passer platformen til vores processer, eller er det processerne der i praksis underlægges platformen?
- Er det redaktionelle overvejelser – eller IT hensyn, der styrer, hvordan vi udkommer med content og kampagner?
- Hvordan kan vi måle, om vores nuværende platform er lønsom?
- Skal man gå efter best-of-breed eller en centraliseret platform?
- Hvordan er det organisatoriske set-up, som skal betjene de forskellige platforme?
- Hvor mange af funktionerne vil vi reelt bruge?
Indlægget munder ud i et forslag til, hvordan du kan lave en business case på en teknologisk platform. Så du får et grundlag for at træffe beslutning om at holde fast eller skifte til noget nyt.
10:50 Afrunding
Seminaret er arrangeret af digitalbureauet DIS/PLAY
Gratis – men ved udeblivelse faktureres 750,-