
Kursus
Kom med i Marketingleder Netværket!
Info:
- Organiser:Marketcommunity
- Price:10% Early Bird rabat inden 1. dec.
I 2018 starter Marketing Netværket med en klar målsætning:
At være netværket som udvikler de dygtigste marketingledere i Danmark
Gennem netværksmøder med indlæg af on-the-edge specialister og eksperter, samt sparring med andre marketingledere, får du:
- Overblik over fagets discipliner
- Indsigt i NYE metoder og værktøjer
- Kendskab til marketing-teknologi
- Viden om processer og samarbejde
Så du kan:
- Tage ansvar for markedsføring på et strategisk niveau
- Lede en marketingafdeling
- Udfordre bureauer og it-partnere
- Skabe fremragende resultater for din virksomhed
Sådan kan du bestille mere info om medlemskab, fordele, pris etc.:
- Send en mail med din interesse til: Bjarke@marketcommunity.com
- Eller ring til Bjarke Stemann, Partner, Marketcommunity på 21 60 23 00
- Eller klik på tilmelding for at få mere information – ikke bindende.
Der er 6 netværksmøder i støbeskeen for 2018
Social Media & Influencer marketing
(6. februar)
Brugen af sociale media steg med 21% fra 2016-17, og 95% af de 18-34-årige brugere følger brands på Facebook. Men Bloggere og YouTubere har for længst overtaget mikrofonen som de unges rollemodeller og kilder til, om brands er cool eller ej. Derfor investerer mange virksomheder i Influencer marketing, og 84% oplever det som en succes. I 2016 blev der registreret mindst 6,8 millioner brand-sponserede influencer-posts på sociale media. I 2017 er tallet fordoblet, og for 2018 er prognosen hele 24,2 millioner. På dagens netgruppe møde vil vi prøve at få overblik over mulighederne i de vigtigste SoMe kanaler, som Facebook, LinkedIn, Instagram, Snapchat etc. En ekspert lægger for med et kvalificeret bud på, hvordan det sociale univers udvider sig de næste år.
Kundeoplevelsen & UX
(11. april)
Ifølge Forrester giver fokus på UX store forretningsmæssige fordele. Kundernes vilje til at betale bliver øget med 14,4%, deres lyst til at skifte mærke reduceret med 15,8%, og deres sandsynlighed for at anbefale et produkt stiger med 16,6%. Dagens netværks møde handler om opgaven med at guide virksomhedens digitale brugere og kunder. Ved at tegne et retvisende billede af kundernes behov og missioner og derefter omsætte billedet til en brugervenlig grænseflade. Fra kognitiv videnskab og brugeranalyser til indholdsarkitektur og webdesign. Så vi kan etablere en kontinuert og positiv kundeoplevelse på websites, portaler og de mobile platforme. En ekspert giver bolden op og kigger ind i fremtiden med os.
(7. juni)
Det har altid været marketingchefens drøm at kunne se og påvirke kunden fra første interesse til et køb. Men hvor det tidligere var ønsketænkning og en black box, gør teknologien det nu muligt at arbejde reelt med kunderejsen. Formålet med dagens møde er at blive opdateret på, hvor langt vi er kommet med at kortlægge og især påvirke kunderejsen. En ekspert vil give et strategisk overblik og komme ind på Customer Journey Mapping, hvordan man kan pinpointe de vigtige touchpoints, og naturligvis, hvordan vi kan styre kunderejsen og påvirke kundernes valg undervejs. Hvad kan vi i dag, og hvor er vi på vej?
Digitale kampagner
(21. august)
Den gennemsnitlige click-rate for banner-ads er nede på 0,06%, men samtidig har alene New York Times over 30 målrettede e-mail nyhedsbreve med en gennemsnitlig åbningsrate på ca. 70%. Så differentieret er det digitale kampagne-univers. På dagens møde vil vi prøve at tegne et overblik over de digitale værktøjer, vi har til rådighed. Fra websites og e-mails til Marketing Automation og programmatic buying. Hvad virker nu, og hvad vil vi se i nærmeste fremtid? På strategisk niveau gælder det om at finde det optimale digitale marketing-mix for sin virksomhed og blandt andet finde ud af, hvordan man kan arbejde dynamisk med tilpasning og optimering.
Branding og kommunikation
(10. oktober)
Et godt brand kan som bekendt kaste guld over et produkt eller en virksomhed. Men hvad skaber et godt brand anno 2018? Og nok så vigtigt: Hvordan udvikler man sit brand med sikker hånd, når personlig dialog og 1:1 kommunikation bliver normen, og kompleksiteten stiger med raketfart? Fra et strategisk udgangspunkt vil vi adressere brand management udfordringerne nu og i de næste år. Hvor langt kan og skal man styre brandet? Og hvordan kan man arbejde med storytelling på mange platforme?
Content, produktion og publicering
(22. november)
Content marketing er en af de hurtigst voksende discipliner i vores fag. For eksempel vil 70% af B2B virksomhederne bruge en større del af budgettet på content marketing næste år. De mest optændte fortalere går så vidt som at sige, at de fleste virksomheder fremover først og fremmest skal se sig selv som publishers, der ’også sælger produkter’. Uanset om man vil gå så langt, er der ingen tvivl om, at det er en fordel, hvis man får en dybere indsigt i produktion og formater. Ikke mindst i video-content, som for alvor boomer i denne tid. Man taler om COPE (Create Once, Publish Everywhere). Hvordan eksekverer man denne strategi i praksis, og er der nogle praktiske tips og tricks, vi kan tage med?