Seminar
Effektfulde marketingstrategier
Info:
- Organiser:Reklamebureauet Manipulation
- Price:Gratis
Mon ikke vi alle som marketeers leder efter den optimale kombination af et stærkt kreativt koncept og en eksekvering der giver resultater – på både kort og lang sigt?
Netop dette er udgangspunktet for dagens mini-seminar. Kom og vær med til en formiddag hvor vi kigger på, hvilke kreative teknikker og virkemidler, der har vist sig at kunne trænge igennem udbyder-junglen. Se eksempler på, hvordan man definerer en brand platform og hvordan det kommunikeres effektivt på tværs af media? Og hent idéer til, hvordan såkaldte nye media kan understøtte de gamle – og vice versa.
Velkommen.
NB: Seminaret henvender sig især til topledere, marketing- og salgsdirektører samt brand ansvarlige i større virksomheder.
Agenda
08.45 - 09.00 | Indskrivning og morgenkaffe |
09.00 - 09.10 | Velkomst |
09.10 - 09.50 | Brand Communication Indlægsholder, Carina Dreiøe, Partner, Manipulation Hvad er vi gode til? Hvor er vi bedre end vores konkurrenter? Og hvordan kan vi kommunikere det? De enkleste spørgsmål kan være de sværeste. I dette indlæg vil du se forslag til, hvordan du kan finde svar. Du vil se eksempler på, hvordan opgaven med at definere et brand kan gribes an, og hvordan du kan kommunikere effektivt i kampagner. Hånden på hjertet: Ved du præcist, hvad dit brand står for, og hvordan det hænger sammen med jeres vision? |
09.50 - 10.30 | Vindende koncepter Indlægsholder, Bjarke Stemann, Kreativ direktør, Partner, Manipulation Det er svært nok at holde styr på sit brand. Og det bliver dobbelt så svært, når man skal udmønte det i kommunikation, der skiller sig ud og er effektiv. For hvordan er et vindende koncept skruet sammen? Kan kreativitet sættes på formel? Ved du, hvad der virker, og hvad der ikke virker? I dette indlæg ser vi på forskellige virkemidler. Vi sætter dem ind i en kontekst, hvor det samtidig handler om forskellige kategorier og positioner, hvor den vindende kreativitet kan komme til udtryk på forskellige måder. Nu tager sand kreativitet jo altid udgangspunkt i sandheden. Så indlægget handler også om, hvad der er meningsfuldt at sige om et produkt eller en ydelse. Hvad giver mening for målgruppen – og hvilke insights har vi? |
10.30 - 10.45 | Pause |
10.45 - 11.50 | Digital kreativ power Indlægsholder, Christian Bach, Digital Director/Partner, Manipulation Selv verdens bedste marketingstrategier skal eksekveres stærkt, hvis resultaterne skal blive optimale. Og de digitale medier har givet en masse nye muligheder: Fra responsivt designede kampagner til content marketing som advertorials og social advertising. Der findes ikke kedelige produkter – kun sløv kreativitet! I dette indlæg vil du se eksempler på digitale løsninger, der har skabt ekstraordinære resultater:
|
11.50 - 12.00 | Afrunding |
Seminaret er gratis, men ved udeblivelse faktureres 950 kr.