Seminar
Genvej til automatisering af forretningsprocesser
Info:
- Organiser:Visma
- Price:Gratis
Automatisering af forretningsprocesser er højt på dagsordenen i danske virksomheder, fordi det på én og samme tid reducerer omkostninger samt forbedrer kvalitet og kundeservice. Kom til seminar og hør, hvordan virksomheder som Johnson Controls International, Danske Bank og Lægemiddelstyrelsen i Norge har automatiseret deres processer.
I dag giver markedets førende platforme og standardløsninger helt nye muligheder for at automatisere forretningsprocesser. Både backoffice sagsbehandling og frontoffice processer som kundebetjening og selvbetjening kan effektiviseres. Virksomheder anvender i stigende grad Microsoft SharePoint®, CRM / xRM eller egentlige workflowsystemer som K2. Men hvilken platform passer til jeres behov?
Eftermiddagsseminaret er for dig, der arbejder med effektivisering og processer, og som er interesseret i at høre:
- Hvad kan standardplatformene tilbyde i dag?
- Hvilke platforme passer til hvilke forretningsprocesser?
- Hvordan har andre virksomheder automatiseret deres forretningsprocesser med brug af standardplatforme?
- Hvordan I hurtigst, sikrest og billigst kommer frem til færdige og holdbare it-løsninger.
Agenda
13.30 - 14.00 | Registrering |
14.00 - 14.05 | Velkommen v/René Stampe Lund, direktør, Visma Consulting |
14.05 - 14.20 | Tag udgangspunkt i forretningsprocesserne – men kend platformenes muligheder Virksomheder der automatiserer processer vælger oftest standardplatforme, for at spare omkostninger og minimere risici. Særligt Microsoft CRM/xRM, Microsoft SharePoint og workflowløsninger som K2 og Nintex benyttes af virksomheder til automatisering af processer. Vi ser på fordele og ulemper ved markedets førende platforme, og klæder dig på til at kunne stille de rigtige krav. |
14.20 - 14.45 | Selvbetjening, workflow og sagsbehandling i den norske Lægemiddelstyrelse Lægemiddelstyrelsen (Norwegian Medicines Agency) har gennemført en omfattende effektivisering af deres centrale forretningsprocesser ved at bruge Microsoft SharePoint sammen med workflowsystemet K2. Løsningerne tilbyder selvbetjening til lægemiddelindustrien kombineret med automatisering af de interne sagsbehandlingsprocesser, og viser hvordan brugen af standardløsninger kan skabe fuld automatisering af forretningsprocesser fra kunde til resultat (Straight Through Processesing). |
14.45 - 15.10 | Workflow-løsninger i Johnson Controls International Johnson Controls automatiserer processer som fakturagodkendelse, leverandørstyring samt produkternes regulatoriske compliance i deres workflowsystem. Løsningerne er gode eksempler på automatisering og kvalitetsstyring i en stor organisation. Erfaringerne viser, hvordan workflowsystemer effektiviserer processer på tværs af afdelinger og landegrænser blandt Johnson Controls mere end 170.000 medarbejdere. Løsningerne implementeres lokalt i Danmark af Visma og udrulles derefter til koncernens øvrige lande. |
15.10 - 15.25 | Pause |
15.25 - 15.50 | Sagsbehandling og opgavestyring i Danske Bank Danske Banks interne sagsbehandlingsprocesser implementeres i SharePoint og går hånd i hånd med organisatoriske ændringer. Løsningen der præsenteres omfatter Danske Banks bo-behandling implementeret som applikation i SharePoint. Erfaringerne viser, hvordan SharePoint kan bruges som en katalysator for effektivisering med aktivitetsstyrede workflows med digitaliseret (papirløs) sagsbehandling og centraliseret udprintning. |
15.50 - 16.15 | Sådan vælger du den rigtige platform til dine forretningsprocesser Erfaringerne gøres operationelle: Hvilke platforme passer til hvilke processer? Hvordan kommer du sikkert og hurtigt i mål med automatisering af jeres forretningsprocesser? Vi giver dig et unikt indblik i, hvornår det er en god idé at vælge en workflowløsning som K2, hvornår du skal vælge Microsoft CRM/xRM, og hvornår du skal vælge SharePoint. Og endelig hvornår kombinationer af platforme er det rigtige valg. |
16.15 | Tak for i dag & networking Vi byder på en let anretning efter seminaret, hvor der samtidig vil være mulighed for at få en uddybende snak med indlægsholderne. |
Seminaret er gratis, men ved udeblivelse faktureres 950 kr.