
Seminar
Industri AHEAD - Få inspiration til jeres digitale omstilling
Info:
- Organiser:Creuna A/S
- Price:Gratis
Sammen med en række oplægsholdere stiller vi skarpt på digitaliseringens potentialer for produktionsvirksomheder. Hør blandt andet om Vestas’ arbejde med at flytte salg til den digitale arena og om Cobham SATCOM’s erfaringer med at digitalisere marketing og kundeservice. Og få konkrete værktøjer med hjem, når TrendWatching præsenterer deres unikke tilgang til innovation og Creuna præsenterer et framework for udvikling af digital strategi.
Industry AHEAD er årets konference for produktionsvirksomheder, der er på vej ud - eller vil justere kursen - på deres digitale rejse. Få inspiration fra førende, erfarne fagfolk, modtag værktøjer til at starte jeres digitale omstilling, og tilbring en dag med kolleger og konkurrenter.
Digitalisering er blevet et hedt emne rundt om i bestyrelserne. Som med globaliseringen er digitalisering mere end blot et andet buzzword i forbifarten. Det har forandret måden, vi arbejder på - for bestandigt.
Digitalisering har givet os en ny måde at anskue tingene på og givet os nye måder at procesoptimere. Det har foræret os både let adgang til nye markeder og givet os en ny slags konkurrenter. Men vigtigst af alt har fænomenet skiftet magtbalancen mellem virksomheder og deres kunder.
De fleste ledere har allerede accepteret digitalisering som en uundgåeligt kraft, der vil ryste forretningsmodeller i løbet af de kommende år, og nu rejser spørgsmålet sig:
Hvor starter den digitale rejse?Der er rigeligt med digitale muligheder for produktionsvirksomheder, så bør I fokusere på at integrere nye teknologier i produktudviklingen? Skal I optimere forsynings- og distributionskæden med et digitalt lag? Digitalisere salg og kundeservice? Flytte salgsfremstød fra den virkelige verden til verdens milliarder af skærme?
Det er vanskeligt at prioritere, og det eneste, som er sikkert og vist, er, at jeres digitale indsats ikke kun skal dække jeres interne behov. Kundeoplevelsen skal også forbedres, for i dagens markeder er digitalisering uden et stringent kundefokus nærmest at anse som forretningsmæssigt hara-kiri.
Lær af ledende praktikere
Til Industry AHEAD kan I lade jer inspirere af casehistorier fra nogle af de virksomheder, der allerede er godt i gang med deres digitale transformation, og samtlige oplæg har egen indgangsvinkel til digitalisering.
Lars Elkjær Andersen præsenterer Vestas’ erfaringer med at digitalisere salget og hvilke konkurrencemæssige fordele, Vestas har opnået ved at lancere en ny eCommerce-platform.
Daniel Breum fra den globale teknologivirksomhed Cobham plc. vil fortælle om, hvordan Cobham er ved at transformere deres marketing- og kundeserviceindsats. Bag udviklingen af deres digitale kundeportal finder vi et inspirerende ønske om at implementere et kundefokus gennem hele organisationen.
Trends, værktøjer og inspirerende indslagHenry Mason, som er managing director i det globalt anerkendte forskningsinstitut TrendWatching, præsenterer nogle nyttige værktøjer i forhold til at afstemme virksomhedens prioriteter ift de hurtigt skiftende tendenser på markedet.
Kristoffer Okkels fra Creuna vil, udover at agere vært for arrangementet, præsentere aktuelle perspektiver på, hvorfor tiden er inde til at omfavne de digitale forandringer. Derudover vil han komme med konkrete værktøjer til at udvikle digital strategi.
Sidst, men ikke mindst, vil en række korte, inspirerende indslag tilføre konferencen lidt energi. Oplev eksempelvis, hvordan augmented- og virtual reality både kan skabe engagement hos kunderne og bruges til en mere effektiv vedligeholdelse af udstyr og fabrikker.
Konferencens program
8.30: Ankomst, check-in og let morgenmad
9.00: Velkommen til Industry AHEAD (Creuna)
9.30: Digital salgsomstilling (Vestas)
10.00: Inspirerende indspark (Kanda)
10.15: Kaffepause
10.30: Trenddreven innovation (TrendWatching)
11.15: Digital omstilling af marketing (Cobham)
11.45: Inspirerende indspark (TBA)
12.00: Paneldebat og spørgerunde
12.30: Opsummering
12.45: Frokost
Seminaret er gratis - men ved udeblivelse faktureres 750 kr.
Konferencen er arrangeret af Creuna, der er Nordens største customer experience-bureau.