
Seminar
Intranet 2017: Virksomhedens samarbejds- platform
Info:
- Organiser:Colibo
- Price:Gratis
Hvordan gør man intranettet til en effektiv samarbejdsplatform for hele virksomheden? Og hvad betyder det, at Intranettet bliver socialt?
Til seminaret kommer vi rundt om alle aspekter af virksomhedens digitale arbejdsplads i 2017:
- Identificering af behov
- Intern kommunikation og videndeling
- Projektstyring
- Den sociale dimension - Et intranet for alle
Du går hjem med masser af inspiration, best practice og gode råd fra virksomheder, der allerede har været igennem processen, og som nu står med en velfungerende platform, der styrker samarbejdet og videndelingen.
Program
9.30-10.00 Check-in og morgenmad
10.00 Velkommen og introduktion til dagens program
10.10 Det sociale intranet v/ Max Nielsen, Colibo
- Brugeren er i centrum
- Fra ”traditionelt” intranet til den digitale arbejdsplads
- Tilgængelighed på flere enheder
- Relevant information og kommunikation i fokus
- Alle skal nemt kunne deltage og samarbejde
11.00 Sådan vælger du nyt intranet – proces og opstart v/ Claudia Pring, Fyns Almennyttige Boligselskab
Få indsigt i, hvordan Fyns Almennyttige Boligselskab har båret sig ad med at vælge nyt intranet. Hvad har været vigtigt i processen og hvordan finder man den bedste løsning, der dækker virksomhedens behov?
11.30-12.30 Frokost
12.30 Samarbejde og kommunikation på tværs af globale lokationer v. Lillian Christensen, Corporate Communication Manager, Kosan Crisplant
Hør hvordan Kosan Crisplant har samlet organisationens 700 medarbejdere fordelt på 15 lande på én digital arbejdsplads. Lillian fortæller hvordan Kosan Crisplant har formået at skabe samarbejde og kommunikation på tværs af landegrænser.
13.00 Gør intranettet levende og relevant v/ Vibeke Thøis Madsen
Vibeke har skrevet bogen “Intranet – sådan! Inspiration og værktøj til de ansvarlige” og hjulpet virksomheder med at integrere intranet og sociale medier I den daglige interne kommunikation. Hun deler praktiske tips og masser inspiration til at motivere medarbejderne til at deltage på den digitale arbejdsplads.
14.30-15.00 Kage og networking
Det er gratis at deltage i seminaret – men ved udeblivelse faktureres 750,- til dækning af omkostninger.