
Seminar
Linkedin Marketing Solution - Lær om nye og ukendte muligheder
Info:
- Organiser:Netværk Danmark
- Price:Gratis
På dette gratis testmøde får du en reel oplevelse af hvordan Netværk Danmark fungerer – dog uden den fortrolighed, som eksisterer i de etablerede grupper. Mødets agenda vil følge en struktur som de fleste af vores møder følger, så du får du en forsmag på, hvordan vi arbejder som netværksorganisation.
Du møder divisionsdirektør Mette Hay-Schmidt og netværksdirektør Bjørn Iversen, der med sin erfaring fra over 400 gruppemøder i Netværk Danmark vil lede dig sikkert – og forhåbentlig inspireret - gennem dagen. Der bliver selvfølgelig også rig mulighed for networking med de øvrige deltagere.
Dagens tema: Linkedin marketing solution
Over 1,8 millioner danskere er i dag på LinkedIn og de fleste virksomheder har efterhånden fået øjnene op for platformen i forbindelse med både salg og rekruttering. Dagens tema giver en unik indsigt i hvilke muligheder, der er for at benytte LinkedIn omkring segmentering og målrettet annoncering for givne målgrupper.
I løbet af netværksmødet, vil vi bl.a. komme omkring:
- Fakta om Linkedin
- Brugeradfærd på Linkedin
- Virksomhedsadfærd på Linkedin
- Linkedin Marketing Solutions - muligheder for virksomheder, Insights og cases
Vi får besøg af Head of LinkedIn Partnership Denmark, Martin Willadsen fra Adcolony, der vil inspirere os og fortælle om nye – og for mange ukendte – features på LinkedIn.
Målet er at give dig god inspiration med hjem til din virksomhed og belyse de erfaringer med LinkedIn, der eksisterer i gruppen.
Netværksmødet vil blive faciliteret af Netværksdirektør Bjørn Iversen, der med sin erfaring fra over 400 gruppemøder i Netværk Danmark vil lede dig sikkert – og forhåbentlig inspireret - gennem dagen.
Agenda
10:00 Velkomst v/divisionsdirektør Mette Hay-Schmidt, Netværk Danmark
10:15
- At være en god netværker (kort intro til det at netværke)
- Sparring omkring aktuelle udfordringer
12:00 Frokost
12:45 Dagens tema: LinkedIn Marketing Solutions (se beskrivelsen ovenfor)
- Oplæg v/ Martin Willadsen, Adcolony
- Debat omkring deltagernes egen virksomhedsmæssige brug af LinkedIn
14:15 Networking
14:50 Evaluering af dagen – den vigtigste ting, jeg tager med hjem
15:00 Tak for i dag
Vi mødes hos: Netværk Danmark, Borgmester Christiansens gade 50, 2450 København SV
Parkerings- og trafikinformation
Bemærk at trafikken til Sydhavnen er meget heftig om morgenen, så tag gerne hjemmefra i god tid. Der er gratis parkeringspladser rundt om bygningen
Buslinje 4A (med forbindelse fra Valby og Sjælør Station) kører til døren. S-toget ved ”Sydhavn station” er ca. 10 minutters gang fra mødeadressen.
Netværk Danmark er Danmarks største, og verdens andetstørste netværk, med 14.000 medlemmer i 14 lande. Vi repræsenterer over 70 faggrupper i mere end 800 netværksgrupper.
Arrangementet er gratis men ved udeblivelse faktureres 750 kr.