
Seminar
Ny seminarrække hos MARKET- Hver fredag morgen
Info:
- Organiser:MARKET
- Price:Gratis
Velkommen til Friday Morning
- et nyt initiativ fra MARKET.
Hver fredag morgen fremadrettet (kun undtaget af helligdage og ferie) lukker vi dørene op for et par timers hygge og faglig videndeling. Vi begynder fra morgenstunden kl. 9.00 og stopper 10.45, så der er masser af arbejdsdag tilbage bagefter.
Det er gratis at deltage, og der er mulighed for at købe lidt morgenmad, kaffe/the og juice til en beskeden pris af kr. 50,- Medbring venligst kontanter til dette eller alternativt Mobile Pay.
Du kan se nedenfor, hvad de 6 første fredage kommer til at handle om.
Mobile First!
25. april 2014 kl. 9.00 - 10.45
I 2014 krydser kurverne, og herfra går forbrugerne mere på internettet via mobiltelefonen end pc’en.
Det var det store samtaleemne på verdens største digitale marketing konference SXSW i Texas i begyndelsen af marts. I 2014 kommer vi til at opleve det, der internationalt omtales som "the Mobile Moment”. Tidspunktet hvor internettet tilgås mere fra smartphones end fra pc. Hvorfor er dette dramatisk? Det er det, fordi konsekvensen jo bliver, at mobilen ikke blot er vigtig, men det primære kontaktpunkt med kunderne. Derfor skal den mobile tilstedeværelse ikke blot tænkes med fra begyndelsen, men som det første - før hjemmesiden og andre media.
Hvordan skaber man unikke oplevelser på den lille skærm?
På denne MARKET Open diskuterer vi betydningen af "the Mobile Moment", ligesom vi ser på tal og tendenser for den nyeste udvikling, og på hvad det betyder at tænke den mobile tilstedeværelse ind i markedsføringen fra begyndelsen.
- Forskellige måder at designe og drive mobile oplevelser
- Fordele og ulemper ved responsive design, App’s og native mobile pages
- Hvordan kan man bruge mobilen til at styrke forhandlersalg?
Social Media Markedsføring 2014
2. maj 2014 kl. 9.00 - 10.45
40% af forbrugerne opdager nye brands på Social Media
Facebook i Danmark har næsten 3 mio. brugere. YouTube er Danmarks næststørste kommercielle tv-kanal. Antallet af danskere, der benytter Twitter fordobles hvert år. Og flere er på vej fra niche til mainstream. Hvor det før handlede om at pleje personlige og forretningsmæssige relationer, bliver sociale netværk nu i langt højere grad benyttet på linje med andre kommercielle media til at promovere brands og produkter – og det har de vist sig meget effektive til.
Mængden af posts, blogs, film og kampagner er imidlertid vokset langt mere de sidste 2-3 år, end den tid folk bruger på at konsumere indhold online. Det betyder, at den organiske rækkevidde styrtdykker. Nye tal fra Facebook viser, at der nu i gennemsnit er omkring 1.500 potentielt relevante budskaber klar til hver bruger, hver gang de logger ind, hvilket er langt flere, end brugerne bliver eksponeret for. Der sker altså en markant filtrering fra Facebooks side, og det står klart at virksomheder kommer til at definere nye Social Media strategier.
Social på marketingplanen
Social Media er på vej ind i en ny og mere kommerciel æra. Betydningen af at være til stede på Social Media er øget, fordi kunderne er der, men nye udfordringer melder sig også. På denne morgensession diskuterer vi:
- Aktuelle problemstillinger omkring virksomheders brug af Social Media til markedsføring
- Hvordan man kan planlægge Social Media
- Nye strategier for at trænge igennem til brugerne herunder Facebooks annonceringsværktøj og Content marketing
- Hvordan skaber man kampagner og kommunikation, som folk har lyst til at dele og tale om?
Content Marketing
9. maj 2014 kl. 9.00 - 10.45
Bliver Content Marketing den dominerende marketingdisciplin i fremtiden?
At der skal være indhold i markedsføring, er forhåbentlig ikke noget nyt. Men Content Marketing er også mere end det. Det er en grundlæggende anden måde at tænke og organisere marketing- og kommunikationsindsatsen på, hvor der er mere fokus på at blive fundet af kunderne på baggrund af information og relevans, end på at ”råbe” ud til dem. Men det betyder fremadrettet også, at balancen mellem mediedrevne kampagner og Content Marketing aktiviteter skal findes når der lægges nye marketingplaner.
Content på marketingplanen
På denne MARKET Open vil vi se på, hvordan man kan inkludere Content Marketing i marketingplanen.
- Hvilke forretningsmål kan man operere med i forhold til CM?
- Hvilke emner skal man satse på i en CM strategi?
- Hvor meget Content skal der til, og hvad med kvaliteten?
- Hvordan konverterer Content til salg?
- Hvordan kan man organisere Content Marketing projekter og produktionen af Content?

Branding i en digital tid
23. maj 2014 kl. 9.00 - 10.45
Hvordan får man folk til at tale om et brand?
Branding har udviklet sig fra at være en massekommunikation disciplin til også at være en samtale disciplin på grund af udvikling i digitale media og sociale media. Det betyder også at branding-værktøjskassen skal udvides med nye værktøjer.
Der har altid i praksis været to vigtige udfordringer når det kommer til branding. 1) At definere brandet internt så alle forstår det. Typisk beskrevet og visualiseret i form af en brand platform eller en brand manual. 2) At kommunikere brandet på en relevant, kreativ og effektiv måde, så man trænger igennem til målgruppen.
Nu ser vi så en tredje vigtig udfordring, som er en følge af den hastigt voksende brug af Sociale Media, Smartphones og Tablets. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kommunikere simple budskaber ud til masserne. Nu er der brug for at kommunikere med langt større indhold (Content Marketing), samt at stimulere kundernes egen samtale om vores brand, og være i stand til at lytte og agere.
Med andre ord: En brandstrategi der også tager højde for Social Media og Word-of-Mouth
På denne MARKET Open ser vi på:
- Hvordan man lægger en moderne brandstrategi
- Eksempler på hvordan man kan indarbejde samtalen i arbejdet med kommunikation og dialog
- Hvordan man kan definere en brand platform
- Hvilke muligheder man har, når man skal skabe en brand historie
- Hvordan man udnytter de muligheder, der ligger i Content Marketing
Shopper Marketing. Instore + digital
6. juni 2014 kl. 9.00 - 10.45
Shopper adfærd er under forandring
Hvor man tidligere talte om Shopper marketing og digital markedsføring som uafhængige discipliner, er der nu en stigende erkendelse blandt verdens førende brands og kæder, at det handler om at tænke dem sammen – at integrere og optimere forbrugernes oplevelse på digitale media og i butikken. Hvorfor det? Det er der flere årsager til:
1. Forbrugerne researcher hjemmefra sofaen som aldrig før, hvilket afgør hvor de handler og hvad de køber
2. Forbrugerne søger produktinformationer på Google og YouTube, samt sites med test og prissammenligninger. Og de opdager nye brands på sociale media
3. I takt med at forbrugernes forventninger ændrer sig, skal butikken som fysisk udsalgssted optimeres i forhold til både salg, brand tilstedeværelse, rådgivning og mulighed for at etablere dialog efter butiksbesøget
4. Online handelen er stigende i både relative og absolutte tal.
Hvordan planlægger man fremtidens Shopper Marketing indsats i butikker og digitalt?
På denne MARKET Open session ser vi på:
- Hvordan man som Brand kan optimere butiksoplevelsen og salget i butikker
- Hvordan digitale media, herunder Social og Search, Content og Mobile, er afgørende for at drive kendskab og etablere en samtale med kunderne før- og efter butiksbesøget
- Mobiltelefonens centrale rolle for relationen med kunden før - under og efter købet
Den digitale kampagne. Next step?
13. juni 2014 kl. 9.00 - 10.45
Kunderne bevæger sig ubesværet på tværs af media. Det gør den nye digitale kampagne også.
Den digitale kampagne og mulighederne for at nå kunderne mere effektivt udvikler sig hastigt lige nu. Hvor digitale kampagner før måske mest handlede om banners, e-mails og Adwords, ser vi nu også, at YouTube, Social Media, Content, avancerede landing pages, mobile pages, App’s og andre platforme benyttes mere og mere i kampagnesammenhæng.
Kampagneforløb raffineres, kampagner eksekveres på tværs af media, og kunderne følges langt efter første eksponering med cookies og retargeting-teknikker. Som led i dette sker der en udvikling i måden, vi kommunikerer på, som afstemmes efter en media og kontekst, og ved indførelsen af nye marketingværktøjer, som marketingafdelingen inkluderer i arbejdet med kampagnerne.
Så hvordan planlægger man den kreative og sælgende kampagne anno 2014?
Det vil vi se nærmere på til denne MARKET Open session:
- Hvilke krav stiller digitale kampagner til kommunikation og branding?
- Hvordan kan YouTube tænkes ind i kampagnerne?
- Hvordan kan Social Media bruges til at skabe trafik og promovere produkter og Content?
- Hvordan automatiserer man kampagneforløb?
- Hvordan kan man følge kunderne købsproces fra research til køb?