
Morgen-Briefing
Kommerciel PR - der øger effekten af jeres markedsføring
Info:
- Organiser:Integral
- Price:Gratis
Ofte behandles PR som en isoleret disciplin, begrænset til krisestyring og overordnede corporate-budskaber. Det er en skam. For med en integreret og målrettet indsats, er intet våben mere effektivt end PR, når det handler om at få brand- og salgsbudskaber effektivt igennem. PR kan effektivisere marketingindsatsen, forbedre konverteringsraterne, forstærke loyaliteten og øge salget. Deltag på dette gratis morgenseminar og hør hvordan.
Morgenbriefingen giver dig konkrete eksempler på og tips til, hvordan man kan drive PR som en taktisk disciplin, der effektivt understøtter marketingindsatsen. PR er en både billig, effektiv og troværdig måde at markedsføre virksomheden og dens produkter på. Men hvis PR skal have optimal effekt, så skal det tænkes ind i marketing-mixet. Og hermed menes, at PR skal iscenesættes, konceptualiseres og drives proaktivt og kontinuerligt. Og så skal det selvfølgelig være målrettet og relevant.
Men hvordan driver man PR på denne måde? Hvor kommer historierne fra? Hvordan skaber man resultater, som er målbare? Hvordan involverer man de rigtige målgrupper via bloggers, influencers, relevante journalister og medier? Disse spørgsmål får du svarene på.
Seminaret henvender sig især til topledere og beslutningstagere i danske og internationale virksomheder, der arbejder med marketing, PR og kommunikation.
Agenda:
Kl. 08:45: Registrering og morgenkaffe/brød
Vi lover at have både en god kop kaffe og en nybagt croissant klar til dig.
Kl. 09:00: Velkomst og introduktion.
Vi skaber et nyt lille netværk og kommer hurtigt i gang med morgenbriefingen.
Kl. 09:10: Introduktion til PR
Udvikling fra klassisk PR til moderne PR.
Vi giver et kort overblik over PR-disciplinens historiske udvikling.
Kl. 09:20: PR som en del af marketing-mixet
PR skal drives med seriøsitet, systematik og styr på de forskellige målgrupper. Det kræver kreativitet, gode idéer og evnen til at respondere hurtigt. Vi gennemgår, hvordan du skaber en effektiv PR-plan – både kortsigtet og langsigtet samt svarer på, hvordan du transformerer dine kampagner, så de bliver relevante for medierne.
Kl. 09:40 Hvad er iscenesat PR?
Iscenesat PR handler om selv at sætte scenen og skabe historierne, så det bliver relevant for medierne at skrive om og ikke mindst relevant for modtageren at læse, høre eller opleve. Der er mange måder at iscenesætte PR på. Et godt udgangspunkt kan være at koble sig på allerede aktuelle emner i pressen. En anden taktik kan være at omforme dine marketing-kampagner til PR eller selv skabe dine egne begivenheder. Uanset hvilken af de nævnte muligheder, du vælger, så skal idéen konceptualiseres. Uden det kreative koncept, bygget op omkring den vigtige indsigt, vil kampagnen altid mangle relevans. Uden relevans virker indsatsen ikke. Vi gennemgår en række eksempler på iscenesat og konceptualiseret PR.
Kl. 10:20: Personal Relations
PR står som bekendt for ’Public Relations’ men nogle gange fristes man til at oversætte det til ’Personal Relations’, for den gode historie er intet uden relationen til det rigtige medie, journalist eller blogger, som skal bringe historien. Vi gennemgår, hvordan historier og nyheder vinkles, så de bliver relevante for hver enkelt kanal.
Kl. 10:40: Sådan måler man værdien af presseomtale
De fleste, der forsøger at kvantificere værdien af PR-arbejdet, bruger som regel AVE-modellen (Advertising Equivalent Value), som går ud på at tage annonceprisen og gange den med en faktor, fx 2,5. Modstanderne af modellen hævder, at den er ekstremt upræcis og vildledende; det gælder bl.a. tilhængerne af de såkaldte Barcelona-principper. Vi gennemgår de forskellige måle-modeller og præsenterer en ny og bedre måde at kvantificere PR-værdien på – nemt og effektivt.
Kl. 10:50: Afrunding og spørgsmål
Morgenbriefingen er arrangeret af kommunikationsbureauet Integral A/S.