
Demo
Succes med mobile løsninger til videndeling
Info:
- Organiser:Progressive A/S
- Price:Gratis
Analyser fra McKinsey har vist at nøglemedarbejdere hver uge bruger 28% af arbejdstiden e-mails og 20% på at søge information internt (kilde til intern brug: http://www.videndanmark.dk/wordpress/kategori/intranet/). Et godt intranet fjerner bl.a. store dele af den interne brug af informationssøgning via emails ved at give forbedret adgang til den ønskede viden og de ønskede kollegaer, når der er brug for det. Erfaringerne viser at produktivitetsgevinsterne kan overføres til en lang række medarbejdere, der ikke sidder på kontoret.
Udfordringen for de fleste virksomheder i dag er at intranet-løsninger er designet til brugere, der sidder ved en computer - ikke dem på gulvet, i marken og butikken, hvor der ofte er et helt andet behov for nemt, at kunne få adgang til den ønskede viden. I praksis betyder traditionelle intranetløsninger at virksomheden går glip at meget store produktivitets-gevinster, hvis det ikke kan bruges af alle medarbejdere i virksomheden. Et eksempel på en virksomhed, der har høstet en stor gevinst ved overgangen til mobilt intranet med tablets og smartphones er Tivoli, som har gjort deres medarbejdere i Haven mere produktive gennem en mobil medarbejderportal, som indeholder de funktioner, der gør hverdagen nemmere og mere effektiv. Endda så meget så Tivoli ikke selv tøver med at sige, at det kan måles direkte på bundlinjen.
Prøv at forstil dig en situation, hvor I kan opnå en produktivitetsgevinst på linie med den hos Tivoli ved også at bruge intranettet mobilt.
Sidder du f.eks. med følgende udfordringer med medarbejderne i "marken":
- Vores medarbejdere bruger meget tid på at søge hjælp hos kollegaer og callcentre
- Vi har svært ved at hjælpe hurtigt med akutte problemer
- Vi har svært ved at få den ønskede information frem i et brugbart format
- Det er svært for medarbejderne selv at løse problemer
- Kunderne oplever unødig ventetid på spørgsmål til medarbejderne
Deltag på seminaret og se, hvor meget mere effektivt medarbejdere, der ikke sidder på kontor kan arbejde med enkelte mobile teknologiforbedringer.
Seminaret er relevant for salgs- kommunikations- og IT ansvarlige i store virksomheder.
Agenda
08.45 - 09.00 Registrering og morgenkaffe
09.00 - 09.05 Velkomst og introduktion
09.05 - 09.30 Mobile løsninger
Langt de fleste virksomheder kan blive bedre til at understøtte mobile medarbejdere og dermed opnå gevinster i form af øget produktivitet og relevant indhold.
Eksempelvis bliver hverdagen meget lettere, hvis medarbejderne både kan få adgang til information i virksomhedens systemer og selv skrive tilbage fra deres smartphone eller tablets.
Vi gennemgår:
- Hvordan understøttes medarbejderne med relevant mobilt indhold og værktøjer og hvad du skal tænke over i den forbindelse
- Hvilket indhold det fra et forretningsmæssigt perspektiv giver mest mening at stille til rådighed på mobile devices
- Hvilket content vil du gerne gøre mobilt og på hvilke platforme?
- Hvilke kanaler og værktøjer, der bedst understøtter den digitale organisation
- Hvordan sikkerhed og forenklet administration går hånd i hånd
- Hvordan governance tænkes ind
- Hvordan I kommer videre med jeres mobile satsninger
09.30 - 10.10: Case: Tivoli - fik IntranetPrisen i 2014
Tivoli, som har gjort deres mange medarbejdere i Haven bedre til kundeservice og mere produktive gennem en mobil medarbejderportal, som indeholder de funktioner, der gør hverdagen nemmere og mere effektiv. Endda så meget så Tivoli ikke selv tøver med at sige, at det kan måles direkte på bundlinjen. Hør om deres udfordringer, analyse, metode og se, hvordan resultatet direkte kan ses på bundlinien.
10.10 - 10.25: Kort pause
10.25 - 10.50: Mobile Device Management (MDM)
Med udgangspunkt i real life erfaringer viser vi, hvilke seriøse konsekvenser det kan have for sikkerheden og økonomien, hvis ikke MDM tænkes ind. Vi belyser dilemmaet omkring at virksomhederne ønsker at give så mange medarbejdere som muligt mobil adgang, men glemmer at tænke på sikkerhed og teknik.
Seminaret er gratis, men ved udeblivelse faktureres 950 kr.