Seminar
Verdenspremiere - nye muligheder for kundeindsigt på bl.a. Facebook
Info:
- Organiser:
- Price:
Det digitale kapløb er i gang: Ny online kundeindsigt kan give ny forretning.
En nyhed, der kan sætte nye standarder for kundeforståelse og salg via nettet, har netop set dagens lys. Et Business Intelligence-modul til CMS-systemet Sitecore. Med den nye teknik kan man integrere analysen med gennemførelsen. Og eksterne data med interne data.
Det vil sige, at man fx kan:
- Finde ud af, hvad de enkelte brugere tænker om ens virksomhed (bl.a. via Facebook)
- Hente data om det, brugeren kigger på fra hjemmesiden selv
- Og LADE HJEMMESIDEN automatisk guide brugeren hen til det, brugeren gerne vil
Hvad betyder det? At man kan sætte hjemmesiden op til selv at følge den enkeltes adfærd og reagere på, hvordan vedkommende agerer. Real time. Og resultatet: Større brugertilfredshed via en personaliseret brugeroplevelse.
På ledelsesplan giver de nye digitale værktøjer mulighed for hurtigere og bedre beslutninger, så brugerne på de digitale platforme kontinuerligt får en stærk brugeroplevelse og loyaliteten styrkes.
Deltag i dette morgenmøde og få et indblik i, hvordan virksomheder, der arbejder med Sitecore CMS-platformen kan arbejde med Business Intelligence direkte i CMS systemet. En oplagt mulighed for at få en højere ROI.
Seminaret henvender sig især til topledere, markedsdirektører, marktingdirektører, online ansvarlige, e-mail marketing ansvarlige og it-chefer i virksomheder med + 50 ansatte.
Agenda
08.30 - 9.00 | Registrering og morgenmad |
09.00 - 09.05 | Velkomst og introduktion |
09.05 - 10.00 | Den digitale platform som nyt medlem af ledergruppen? Mængden af data på vores digitale platforme er enorm. Nu giver den teknologiske udvikling os muligheden for at omsætte de såkaldte Big Data til viden og giver dermed ledere et langt stærkere beslutningsgrundlag. Big Data er derfor også et af de mest omtalte emner i USA lige nu. Dr. Morten Middelfart taler i dette indlæg om at omfavne den digitale platform og BI som langt mere end et redskab, men som en ligeværdig partner i et high-performance team. Det er en banebrydende form for samarbejde, og Morten vil sætte fokus på muligheder og udfordringer i synergien mellem menneske og computer. I fremtiden vil den digitale platform og Big Data nemlig ikke alene være nødvendig for forretningsmæssig succes. Det vil være den eneste måde, virksomheder kan overleve konkurrencen på. Det digitale kapløb er allerede i gang. Taler:Dr. Morten Middelfart, dobbelt Ph.d, forfatter, globalt tænkende leder og skaber af TARGIT BI Suite. Morten er normalt bosiddende i USA. |
10.00 - 10.10 | Pause |
10.10 - 10.35 | Verdenspremiere: Business Intelligence til Sitecore Business Intelligence har gået sin sejrsgang verden over. Og for første gang kan man arbejde med BI i sit CMS system, så det åbner nye muligheder for markedsføring på nettet. Oplev verdenspremieren og se de nye muligheder demonstreret. |
10.35 - 10.55 | Fra store ord til handling Big Data, Business Intelligence, Social listening og mange flere spændende ord fortæller os om store muligheder. Men hvordan får man begyndt? Vi bryder mulighederne ned i hverdagens byggesten og giver inspiration til, hvor man kan starte. Taler: Christian Ruud, Chef for Business Consulting hos Pentia A/S |
10.55 - | Afrunding |
Seminaret er gratis, men ved udeblivelse uden afmelding fakturerer vi 950 kr.
Arrangør: Pentia