/MARKET 02/oeje.jpg?mw=674)
Reklameeffekt trin for trin
Der begynder at tegne sig et rimeligt stabilt billede af, hvordan reklame virker! Dermed ikke sagt, at vi har opskriften på den optimale løsning for den konkrete situation. Men vor viden er efterhånden så veldokumenteret gennem varierende måder at teste effekten på, at jeg godt tør tage bladet fra munden.

- By: Claus Due
- Published: 16-11-2005
En reklame - ja, al form for kommunikation for den sags skyld - handler om, at en person udsættes for en række sanseindtryk, der afhængig af personen, udmønter sig i en forandring i personen. Det kan være i form af følelser og stemninger, mere eller mindre bevidste holdninger eller måske mere eller mindre bevidste handlinger.
Det er ligesom med frøer!
En frøs æderefleks igangsættes, når den ser en orm bevæge sig. Dens reaktion er at vende sig mod ormen. Hvis ormen derefter er klog nok til at ligge stille, så sker der ikke mere, og frøen finder på noget andet at lave. Men hvis ormen fortsætter med at bevæge sig, SLAM! Så ryger tungen ud, og ormen