/MARKET 03/engel.jpg?mw=674)
Er Ekstra Bladet nødvendigt?
Market Magazine har talt med de sidste 5½ års administrerende chefredaktør, Hans Engell, om bladets arbejde med sig selv som brand.
- By:
- Published: 14-12-2005
Er Ekstra Bladet nødvendigt?
Aviskriser af forskellig art og oprindelse har i løbet af de seneste år givet dagbladene rig anledning til at justere deres rolle i offentligheden. Dagbladene skal - ligesom andre produkter og brands - også sælges som varer, der kan tilbyde specifikke målgrupper bestemte oplevelser og identiteter.
af: Martin Winther
Midt i et bredt udbud af mere eller mindre velprofilerede dagblade stikker Ekstra Bladet ud. Man kan erklære sig uenig i bladets journalistiske linje, men de fleste er meget bevidste om bladets positionering. Market Magazine har talt med de sidste 5½ års administrerende chefredaktør, Hans Engell, om bladets arbejde med sig selv som brand.
Vil du indledningsvis sætte ord på brandet Ekstra Bladet? Hvad er Ekstra Bladets inderste væsen?
"Sidste år fejrede Ekstra Bladet 100-års fødselsdag, og kendetegnende for bladet har altid været ønsket om at lave en avis, der er sin egen. Som er fræk, pågående, gravende, kritisk og dagsordensættende. En alvorlig avis, der og