Insights on Marketing & Technology

En guide til jagten på bloggere og youtubere til dit brand

Hvordan finder jeg den perfekte influent til mit brand? Alle kneb gælder i jagten på en af de stærkeste former for markedsføring. Anette Damgaard Skrumsager deler har ud af sine tips, tricks og erfaringer inden for området.

Anette Damgaard Skrumsager
  • By: Anette Damgaard Skrumsager
  • Published: 20-11-2017

Vi omtaler ofte de mindre influencers som mikro, men efter min mening er den kategorisering helt i hegnet. Mikro betyder en milliontedel af en enhed, men dine ambassadører har jo en MEGET højere. Og det vidste du vist allerede godt, ikk’? Ordet ambassadør har derimod en meget mere korrekt – og spiselig - betydning. Og så lyder det også bare lidt federe at præsentere ens ambassadør-netværk for chefen sammen med de større influencers.

Mikro, makro og mega influencers

Man kan allerede nu spørge sig selv, om undertegnede går en anelse for meget op i terminologien, når ordet mikro kan skabe så stor irritation, i stedet for blot at se det holistiske billede af begreberne; mikro, makro og mega influencers. Vi kategoriserer jo blot størrelsen af influencere, så vi ved, hvor grænsen går for antallet af followers. Og ja, måske går forfatteren for meget op i dette ordkløveri. Måske. Men det er der nu en god grund til. For ved at tillægge en så stor samspiller en så fattig titel, så betyder det også, at mange desværre glemmer at tillægge dem deres egentlige store værdi.

Finder du den helt rigtige ambassadør til dit brand, så får indholdet, som han/hun producerer, (oftest) meget højere værdi for dig end købt indhold hos makro og mega influncers.

Sammenlign det med dine mest loyale kunder. Dem som kommer tilbage til din butik igen og igen. Dem kan vi godt lide. Det samme gør sig gældende for dine ambassadører. Ved at give en smule af dit brand til dem, giver de (oftest) meget mere igen. Og mere end du overhovedet havde turde håbe på.

Hvordan finder jeg den rigtige ambassadør?

Svaret er ikke nemt at svare på. For det kræver hårdt arbejde. Du skal ud med lys og lygte og grave dybt i dine sociale medier.

I denne jagt efter den rigtige ambassadør tjekker man ofte først brandets social media-profil igennem; er der gengangere af followers/likers/subscribers, som bare altid tilkendegiver deres kærlighed til brandet. Dernæst går man gerne videre til hashtags, som man ved, der bruges om ens brands. Måske er man heldig at finde en person, som bare knuselsker brandet og flere gange har delt denne kærlighed på sin social media-kanal.

Eller måske skal du ud og blaffe, for at finde denne gode influencer. Det vil sige; råb op. Efterspørg denne person på dine social media-kanaler. Eller måske du har en helt fjerde ide.

Alle trick gælder i denne jagt. Næsten endda. Og ja, man kan jo også altid hyre et bureau til jobbet, hvis det er.

Næste step er så, når man endelig har fundet denne person, at tjekke personens social media-kanaler. Har denne blot 50 followers på Instagram, billederne er mere grynet end en diset morgenstund og ordforåret for store mangler, så er det nok ikke denne person, man skal satse det store på. Selvfølgelig skal man stadig værne om denne lille stjerne, som krammer dit brand i et væk, men du må godt ha’ lidt højere forventninger til din ambassadør.

Husk på, at kun du sætter barren for, hvad der er tilfredsstillende for dig og brandet i forhold til at finde den rette ambassadør. Det er nemlig meget subjektivt, hvad man søger.

Men spurgte man mig, så ville jeg fokusere på at finde en person på Instagram, der har et par tusinde followers, billederne er flotte og meget simple, foruden sproget er letforståeligt og indbydende.

Det er jo selvfølgelig et drømmescenarie, jeg her opstiller i søgen efter den gode ambassadør, hvor alle kriterier opfyldes. Men måske er du heldig.

Data – but why?

Når man skal finde sin nye gode ambassadør – eller bare nogle influencers – til sit brand, så kan det være svært og uoverskueligt at holde styr på de mange forskellige profiler i de mange forskellige social media-kanaler.

Når du så har fundet dine gode ambassadører, så skal du også have overblikket over alt det gode indhold, som de hver især laver på hvert deres social media-kanal.

Der findes utallige systemer til at håndtere denne del. Og priserne skifter, som vinden blæser. Ligesom systemerne selvfølgelig også alle sammen kan hver deres.

Det er virkelig en jungle, man begiver sig ud, når man skal finde den rigtige leverandør. Og jeg vil ikke her fremhæve nogen fremfor andre, men jeg vil blot give dig et par råd med på vejen:

  • Indhent...

Login to read the rest of the article



Anette Damgaard Skrumsager

Anette er selvstændig digital marketing-rådgiver, hvor hun rådgiver virksomheder og organisationer i strategisk brug af de sociale medier, influencer marketing samt digitale medier. Anette har et tæt samarbejde med event og marketing-bureauet Create foruden at løse opgaver for hendes egne kunder. Derudover har Anette undervist i brugen af de social medier.

Anette har en bred erfaring på erhvervsmarkedet, der dækker over både medie-, bygge-, møbel-, bureau- og tele-branchen, og hun har derfor en stor indsigt i de mange forskellige målgruppers adfærd og interesser, hvilket kun kommer kunder til gode, når strategier skal udfærdiges, samt kampagner skal afvikles.

Anette Damgaard Skrumsager

Selvstændig digital marketing-rådgiver for virksomheden Medielover og altid frisk på en kop kaffe -eller to...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More