Insights on Marketing & Technology

Næste generation smartphones: Sensorbaseret interaktion

Næste generation apps og smartphoneløsninger gør i højere grad brug af de mange forskellige sensorer, som enhederne har og kan kommunikere med. Sofistikerede løsninger til erhvervslivet er nu en mulighed.

  • By: Mads Bang
  • Published: 10-07-2013

Da Apple lancerede deres første iPhone i 2007, introducerede de samtidigt også en ny standard for interaktion med smartphones. Tidligere smartphones og PDAer som Palm, Pocket PC og Apple’s Newton havde i årtiet forinden etableret feltet for ”pen computing”, hvor brugeren interagerede med enhederne ved brug af trykfølsomme skærme. Skærmene var ofte modstandsbaserede, resitive, trykfølsomme skærme, som består af to lag, som ved berøring bliver mast sammen og forbundet, hvorved brugerens tryk kan registreres. Det var derfor som oftest nødvendigt at benytte en pen eller stylus som interaktionsredskab, for at opnå høj nøjagtighed i interaktionen.

Med den første iPhone introducerede Apple brugen af en anderledes trykfølsom skærm, som kunne benyttes uden brug af en stylus. Skærmen var af den kapacitive slags, hvor brugeren kan interagere direkte med fingrene og hvor berøringen registreres ud fra den modstand, huden har, ligesom det kendes fra touchpads på bærbare computere. Sammen med den nye trykfølsomme skærmteknologi introducerede Apple også en ny brugergrænseflade, hvor de enkelte elementer kunne trækkes, roteres og zoomes i tæt overensstemmelse med brugerens fingerbevægelser på skærmen. Dobbelt-klikket blev afløst af ord som ”swipe” og ”pinch-to-zoom”, som beskrivelse af de nye interaktioner og den næsten fysiske reaktion i grænsefladen i respons på bevægelserne.

Fingerinteraktionen og enkelheden i brugergrænsefladen satte i den grad en ny standard for, hvordan mobile grænseflader skulle designes, og brugernes forventning til ”lækkerhed” spredte sig hurtigt til andre platforme som Googles Android og Microsofts Windows Phone...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More