Rolleorienteret ERP styrker brugervenlighed
Enterprise Ressource Planning-systemer fylder mere og mere i virksomhederne. Det stiller krav om større brugervenlighed, efterhånden som nye brugergrupper skal tage ERP til sig. Rolleorienterede ERP-systemer giver virksomhederne mulighed for at styrke brugervenligheden samtidig med at ERP rulles ud til flere medarbejdere.
- By: Philip Holst Riis
- Published: 10-07-2013
ERP systemer er ikke ligefrem berømte for deres brugervenlighed. Faktisk kan mødet med et ERP-system være ganske overvældende – specielt for brugere, som ikke er vant til at anvende it-systemer i deres daglige arbejde. Ikke desto mindre bliver et stadigt større antal brugere afhængige af ERP-systemer i takt med den stigende udbredelse af systemerne over de sidste årtier.
Hvor det tidligere typisk var brugere i "back office" funktioner, såsom regnskabsafdelingen, som var flittige brugere af ERP, spænder disse systemer i dag over mange forskellige funktioner og processer og flere og flere opgaver bliver derfor løst i ...